Titlens Parallelle Liv skal tages helt bogstavelig: Plutark sammenstiller en græker og en romer, og udpeger ligheder og forskelle. Plutark skriver altså ikke kun historiske biografier, der som perler på en snor tager os gennem den klassiske verdens historie, men forsøger også at udlede moralske og filosofiske pointer af livene.
I første bind af de Parallelle Liv præsenteres grundlæggerne, lovgiverne og formgiverne af henholdsvis Rom på den ene side og Athen og Sparta på den anden. Plutark dykker dybt ned i de mange myter, der omgiver skikkelser som Romulus og Theseus og giver et levende indblik i, hvordan man i starten af vores tidsregning håndterede alle disse modstridende og fantastiske beretninger. Senere med Solon og Publicola kommer vi på mere historisk grund, men stadig befinder vi os i en formativ periode, der illustrerer de religiøse og verdslige institutioner, Rom, Sparta og Athen er så berømte for.
I andet bind af de Parallelle Liv præsenteres et bredt udvalg romere og grækere. Beskrivelsen af Perikles er skildringen af Athens storhedstid, mens den af Alkibiades indrammer Athens nederlag i den Peloponnesiske Krig; Alkibiades og Coriolanus sidestilles hos Plutark som eksempler på impulsive landsforrædere, hvorimod Timoleon og Aemilius Paulus fremhæves som eksempler på besindighed og retfærdighed; Timoleon førte krig på Sicilien mod de lokale eneherskere og karthagerne, mens Marcellus erobrede Syrakus ved et angreb, hvorunder Arkimedes blev dræbt. Det myldrer i det hele taget med farverige og berømte bi- og hovedpersoner, og Plutark fortæller med sans for både saglige ekskurser og kulørte anekdoter.
Tredje bind af Plutarks Parallelle Liv favner bredt i tid og rum, men særligt udspiller historierne sig i Sparta og Rom. I Sparta forsøger Agis og Kleomenes at genrejse byen efter den gamle model men i en helt forandret tid. Deres projekt lider skibbrud, ikke mindst på grund af Filopoimen, der uigenkaldeligt undertvinger Spartas magt. I Rom forsøger brødrene Tiberius og Gracchus at reformere og balancere republikken, efter den på kort tid er blevet en væsentlig magtfaktor i hele Middelhavet. Det lykkes dem ikke, og i Rom næres de problemer, der kommer til fuld udfoldelse i borgerkrigene.
Næste bind indeholder biografierne over de vel nok mest kendte personer fra oldtiden. Alexander den Store ændrer på få år magtstrukturerne i det østlige Middelhav og Mellemøsten, og ved kort tid efter hans død opstår regionale stormagter, der konstant ligger i strid med hinanden. Epiros er en lille stat, men med støtte fra Ægypten lykkes det Pyrus at samle betydelig magt, og er derfor den oplagte redningsmand for de trængte bystater i Syditalien. Det løber som bekendt ud i sandet, og Rom fortsætter sin ekspansion, der via dygtige hærførere kulminerer i Cæsars erobringer. Undervejs er republikken blevet svagere end sine enkeltdele, og den går gradvist under i de borgerkrige, Marius og Sulla indleder.
I femte og sidste bind af Plutarks Parallelle Liv er det store tema den sidste fase af de romerske borgerkrige. Cicero forsøger uden held at holde sammen på republikken, Brutus deltager i sammensværgelsen mod Cæsar, men bliver slået af Marcus Antonius, der også når at tage livet af Cicero, før han og Augustus deler riget i øst og vest. I sin østlige del lever han ødselt med Kleopatra, indtil det igen kommer til krig. Han taber søslaget ved Aktion, og herefter er Augustus enehersker. Parallelt hertil har vi Demosthenes’ kamp for Athensk uafhængighed fra Makedonien, den udsvævende krigsherre Demetrios og Platons ven, den idealistiske Dion fra Syrakus på Sicilien.
Bortset fra enkelte nyere oversættelser, har Plutark på dansk fire oversættere: Tetens, Ullmann, Hude og Cortzen. Tilsammen dækker deres oversættelser størstedelen af de bevarede Parallelle liv, men ofte med betydelige overlap. I nærværende genudgivelse følges et simpelt princip, hvor den nyeste oversættelse foretrækkes. Tetens, Ullmann og Cortzen udgav livene i den parallelle form, mens Hude over tre udgivelser samlede hhv. romere og grækere for sig. Vi har så vidt muligt søgt at genskabe den parallelle struktur, og har sat livene i den i dag gængse rækkefølge, som dog ikke afspejler Plutarks oprindelige, hvad man f.eks. kan se allerede i indledning til Theseus, hvor Plutark refererer til allerede skrevne liv. Tetens og Cortzen oversatte også de sammenlignende kapitler, der her er medtaget på de relevante steder. Sproget spænder vidt, og vi har valgt at beholde alle særtræk, dels fordi det er forlagets generelle udgivelsesfilosofi, dels fordi oversættelserne i sig selv er vigtige vidnesbyrd om dansk sprogbrug.Dette er en genudgivelse baseret Tetens, Ullmann, Hude og Cortsens oversættelser.
Udgives i 5 bind.
Første bind: Theseus & Romulus, Lykurg & Numa, Solon & Publicola, Themistokles & Camillus
Andet bind: Perikles & Fabius Maximus, Alkibiades & Coriolanus, Timoleon & Aemilius Paulus, Pelopidas & Marcellus
Tredje bind: Aristeides & Cato d. ældre, Filopoimen & Flamininus, Agis & Kleomenes & Tib.& Gaj. Gracchus, Fokion & Cato d. yngre
Fjerde bind: Pyrus & Marius, Lysander & Sulla, Alexander & Cæsar
Femte bind: Demosthenes & Cicero, Demetrios & Antonius, Dion & Brutus