Simon Meisling

Meisling, Simon Sørensen, 1787—1856, skolemand, oversætter, søn af vildthandler Simon Sørensen M. (d. 1787) og Elise Christine f. Øckenholdt. M. blev født i København 7. (ell. 6.) okt. 1787, tog 1803, dimitteret fra den københavnske Borgerdydskole, Examen artium med udmærkelse, blev alumnus i det pædagogiske seminarium og vandt 1807 universitetets guldmedalje for en afhandling om de romerske municipier. S. å. tog han teologisk embedsexamen og blev 1808 adjunkt ved latinskolen i Helsingør, 1809 Dr. phil. for en afhandling «De Ἀοιδοις atqve Rhapsodis veterum Græcorum». 1812 blev han adjunkt (1819 titulær overlærer) ved Metropolitanskolen i København, 1822 rektor i Slagelse, 1826 i Helsingør, 1828 professor, afgik fra sit embede ved skolens nedlæggelse 1839, privatiserede derefter i København. 1812 ægtede han Inger Cathrine Hjarup (f. 1793 d. 1854), datter af brændevinsbrænder H. i København. M. døde 8. april 1856. M. var en dygtig, men streng skolemand. Hans personlighed var noget kynisk, og han, der stadig spottede sine disciple, måtte virke afskrækkende på den begavede, men sære H. C. Andersen, da denne i sit 18. år blev sat i Slagelse Skole. M. havde dog blik for Andersens ualmindelige evner, og da han blev forflyttet til Helsingør, tilbød han den lange dreng at tage ham med og optage ham i sit hus. Opholdet i dette blev dog Andersen en pine, og i skolen var det, som digteren skriver, rektoren en morskab at latterliggøre det unge menneskes person og tale om hans mangel paa åndsevner. Da det efter et års forløb blev bestemt, at Andersen skulde forlade skolen for at blive privat dimitteret, var M.s sidste ord til ham, at han aldrig vilde blive student, at de vers, han skrev, vilde blive makulatur, og at han selv vilde ende på galehuset. Blandt M.s talrige skrifter må fremhæves oversættelser af mange oldtidsforfattere med oplysninger, såsom Vergils bukoliske digte (1817), «Æneiden», 2 dele (1824-26), Bion (1821), Moskos (1824), Theokrit (1825), Anakreon (1826), Ovids «Forvandlinger» (1831), Martialis (1832) foruden 7 hæfter af «Digte fra Oldtiden» (1827-32). 1832 udgav M. «Undersøgelser om det heroiske Versemaals Skæbne». Af nyere forfattere har han oversat «Dramatiske Æventyr» af Gozzi (1821) og sammes Maskekomedier (1825) samt Goethes udvalgte Skrifter (1832-33) m.m. Tidligere havde han udgivet et sørgespil, «Munkelist» (1812). Fremdeles har han skrevet en spansk grammatik (1841) og ydet mange bidrag til forskellige tidsskrifter. Hans oversættelser roses som smagfulde.

(Efter S. B. Thrige i Dansk biografisk Lexikon XI. Bind. Maar – Müllner)