Publius Vergilius Maro eller Vergil (født 15. oktober 70 f.Kr., død 21. september 19 f.Kr.) var en romersk forfatter.

Han blev formentlig født i Andes nær Mantua og kom som 15-årig til Rom, hvor han fik kontakt med Mæcenas. Han opdagede, at Vergil havde talent og lukkede ham ind i sin kreds af unge digterspirer, der også talte bl.a. Horats og Properts. Støtten fra Mæcenas gjorde, at han kunne bruge resten af livet på digtning. Han begyndte at skrive, og færdiggjorde i sin unge år en række digte.

39 f.Kr.-38 f.Kr. skrev han sit første store værk Bucolica, en samling hyrdedigte, og fra 37 f.Kr.-29 f.Kr. skrev han sit næste store værk Georgica ("Håndbog i landbrug"), der blev tilegnet Mæcenas. Hans hovedværk er Æneiden, der har skaffet ham anseelse som en af den europæiske litteraturs store forfattere, er opdelt i 12 sange og kraftigt inspireret af Homer (de første seks er inspireret af Odysseen, og de sidste seks af Illiaden). Han nåede aldrig helt at færdiggøre det, og bad på sit dødsleje sine kuratorer, Varius Rufus og Plotius Tucca, om at brænde værket. Dette blev dog forhindret af Augustus. Æneiden er flere gange blevet oversat til dansk.