Stephan Tetens

381px-Stephan_Tetens_by_Fichjpg

3.5.1773-5.1.1855, biskop. Født i Horsens, død i Kbh. (Helligg.), begravet sst. (Ass.). T. blev student (Viborg) 1789 og cand.teol. 1792; 1794 tog han filologisk eksamen. Faderen havde vakt hans sans for lærde studier, og for at uddanne sig yderligere drog han 1794 til Göttingen og sluttede sig her begejstret til C. G. Heyne der blev hans velynder og vejleder; især lagde T. sig efter græsk litteratur og samlede i Paris stof til en udgave af den græske lærer i retorik Hermogenes. Udgaven kom aldrig, men 1797 disputerede han i Kbh. for den filosofiske doktorgrad med et arbejde om denne taler; afhandlingen vidnede om godt kendskab til antik retorik og var – som alle hans latinske arbejder – skrevet i klar og elegant stil. 1797 blev T. konrektor i Ribe, fortsatte de klassiske studier og udgav 1800–11 i fire bind en smagfuld og letlæselig oversættelse af Plutarchs biografier; endnu 1837 udsendte han en tale af Demosthenes, og i begge tilfælde var han den første som indførte disse forfattere i dansk litteratur. – 1804 blev T. sognepræst ved Trinitatis kirke i Fredericia; han tog sig med særlig iver af byens mange forsømte fabriksbørn, men hæmmedes i sin virksomhed af en plagsom gigt som fulgte ham hele livet. 1811 blev han stiftsprovst i Odense. Han kom til at konfirmere H. C. Andersen og vandt i øvrigt ry som en fortrinlig prædikant der udfoldede sig efter den klassiske retoriks mønstre, men selv hans venner fandt prædikenerne for stærkt præget af æstetik. 1819 blev T. biskop i Ribe, men allerede s.å. biskop over Als-Ærø stift. Han var overmåde afholdt af præsteskabet – det sås bl.a. ved hans 25-års bispejubilæum 1844. Teologisk var han typisk rationalist, men det til trods også biblicist; det fremgår fx af hans ordinationstaler (1839) der altid bevæger sig i bibelske vendinger, men tolker dem rationalistisk. Karakteristisk er også omskrivningerne af bibeltekster i Mærkværdigheder i Jesu Liv, 1825 – der blev voldsomt kritiseret af N. F. S. Grundtvig (De kirkelige Epistler, 1831). Hans lovtale over Ansgar (ved 1000-årsfesten 1826) har intet historisk værd. - Nationalt var T. altid yderst loyal over for kongehuset og ligesom stiftets præsteskab en forkæmper for dansk sprog og kultur; hertugen af Augustenborg ville på alle verdslige områder nærme de alsiske forhold til hertugdømmernes, mens T. i kirkelig henseende trak til den danske side. Resultatet blev en række særregler som gav rig lejlighed til sammenstød mellem hertug og biskop, og fra 1839 var der et åbent brud; hertugen skal have ytret ønske om at slå T. ihjel med en ørefigen. 1847 tog T. afsked og rejste til Kbh. I sine sidste år skildres han som en ærværdig skikkelse med et kærligt sindelag, en varm fædrelandsven var han til det sidste. T.s hustru, Sophie Gaarder, var J. P. Mynsters ungdomselskede; i sine erindringer har han givet et fint og følsomt udtryk for sin betagelse af hende. 

Kilde: Stephan Tetens (1773-1855),Ketting Kirke 1813 fra http://www.hannet.dk/Rapporter/aner_familie_slaegt/6398.html