C. P. Christensen Schmidt

Schmidt, Christian Peter Christensen, 1832-95, filolog, f. Sønderborg 30. maj 1832, søn af skibskaptajn Michael Christian S. og Margrethe f. Holm. Efter at være forberedt privat kom han 1848 ind i Odense Kathedralskole, og blev 1851 student derfra. 1852 bestod han den filosofiske prøve og studerede derefter klassisk filologi, men søgte samtidig at forberede sig praktisk til skolevirksomheden ved at give undervisning, dels privat, dels i det v. Westenske Institut og Borgerdydskolen på Christianshavn. 1858 tog han filologisk-historisk embedseksamen og blev derefter 6. aug. s. å. ansat som kollaborator ved Flensborg lærde Skole og Realskole, hvor han underviste i græsk, latin og tysk, indtil han 1864 blev afsat af den provisoriske regering. S. å. blev han af den danske regering afskediget i nåde og med pension og levede siden i København, i det han lige til sin død virkede som lærer, særlig i græsk, ved Schneekloths Latin- og Realskole. 1892 fik han titlen professor. Indtil sine sidste år deltog han med megen iver i de københavnske filologers samliv i den filologisk-historiske forening og var et højtskattet medlem af denne, ikke alene for sin filologiske dygtighed, men også for sin elskværdighed og sit muntre sind. I denne forening meddelte han også regelmæssig i foredrag sine afhandlinger over forskjellige punkter af den græske syntaks, som han siden indrykkede dels i udsigterne over samfundets virksomhed, dels i Filologisk Tidsskrift; disse afhandlinger hvile på overmåde omfattende og grundig læsning af den græske litteratur, som han stadig studerede med særlig kærlighed, og de ere ganske vist noget brede og tunge, men meget indholdsrige og vidne om fin sproglig iagttagelsesevne. Han oversatte tillige meget smagfuldt en række værker af denne litteratur: Euripides’ Tragedier (for så vidt de ikke allerede vare oversatte af Wilster), 1875; Stykker af, 1876, Heliodors Roman «Pigen fra Æthiopien», 1893, og endelig Apollonios Rhodios’ «Argonautertoget», som dog først blev udgivet efter hans død ved nogle af hans venner, 1897. Han døde ugift i København 29. marts 1895.

(Efter M. Cl. Gertz i Dansk biografisk Lexikon XV. Bind. Scalabrini – Skanke)