Martin Clarentius Gertz

Klassisk Filolog, er født 14. Decbr 1844 i Svendborg, Student fra Odense Kathedralskole 1864, cand. philol. 1870, Dr. phil. 1874 paa en Afhandling om Seneca’s Tekstkritik, Docent ved Univ. 1876, Prof. i klassisk Filologi 1880 ved Madvig’s Afgang, tog Afsked 1918. Medlem af Videnskabernes Selskab i Kbhvn 1883, i Kria 1898; Universitetets Rektor 1907. Fra 1887—1906 var G. Medlem af (fra 1888 Formand for) Undervisningsinspektionen for de lærde Skoler; 1898 gav han ved en Tale ved Universitetets Reformiationsfest det afgørende Stød til Skolereformen af 1902, deltog dernæst i Forarbejderne til Loven, hvis Affattelse for en stor Del skyldes ham, ligesom Udarbejdelsen af de Anordninger og Bekendtgørelser, der sluttede sig til den. — G.’s videnskabelige Arbejde angik oprindelig mest Sølvalderens lat. Forfattere.  

Allerede 1873 udgav han »Tre Dialoger af Seneca« til Skolebrug, 1874 Studia critica in Senecae dialogos (Doktordisputats); endvidere af Seneca: De beneficiis og De clementia (Berlin 1876), Dialogorum libri XII (1886), G.’s kritiske Hovedværk paa dette Omraade; »Udv. Skr.« med Kommentar (1889—95, 2. Udg. 1918—19). Ved Siden deraf har han i betydeligt Omfang beskæftiget sig med græske Forf., mest som Oversætter: »Udvalgte Skrifter af Lukianos« (1881); samme i græsk Tekst med Fortolkning (1883); Lukian’s Timon og Gudesamtaler m. m. (1891—92; 2. Udg. under Titlen »Udvalgte Dialoger af Lukianos« 1916); Platon’s Apologi (1893), og Kriton med udvalgte Stykker af Phædon (1900). Fra 1900—04 ledede han Udgivelsen af »Oversættelser af græske og latinske Forfattere« (3 Bd); i denne Samling oversatte han selv bl. a. homeriske Hymner, Hesiodos, Lukian om Historieskrivning, Cicero’s Cato d. Ældre og Seneca’s Trøsteskrift til Marcia.

Endvidere har han oversat Thukydid’s Historie (med 1. og 2. Bog af Xenophon’s Hellenica) (1897—1902); Euripides’ Alkestis (1913), Hippolyt (1913) og Iphigenia i Aulis (1914), samt udgivet Wilster’s Homer i ny Bearbejdelse (1909—12). Af andre Arbejder fra den klassiske Filologis Omraade kan nævnes: »Indskrifterne fra Gortyn« (Nord. Tidsskr. f. Filol. 1889); Sallust’s »Catilina« med Kommentar (1895); Cæsar’s Bellum Gallicum (1896, 2. Udg. 1904); »Græske Stater og Statsforfatninger« (Universitetets Festskrift 1898). — I de senere Aar har G. leveret en Rk. Udgaver af latinske Skrifter fra Danmarks Middelalder: »Andreas Sunesøns Hexaëmeron« (1892); »Knud den Helliges Martyrhistorie« (Univ. Indbydelsesskrift 1907); Vitae Sanctorum Danorum (1908—12); Scriptores minores historiae Danicae medii aevi (1917). Et Forarbejde til dette sidste Værk er Skriftet »En ny Tekst af Sven Aggesøns Værker« (1915) — en ved Taalmod, Kyndighed og Skarpsindighed lige fremragende Rekonstruktion.

Desuden har han medvirket ved Udgivelsen af Erslev’s »Testamenter fra Danmarks Middelalder« og af Acta Pontificum Danica fra Bd II. — Som Discipel af Madvig har G. skænket Filologiens formale og reale Side ligelig Interesse; i sine kritiske Udgaver har han gennemført den moderne Metode med næsten enestaaende Grundighed og Nøjagtighed ved Siden af en vis Dristighed i Behandlingen af Overleveringen; som Fortolker er han dybt indtrængende og samvittighedsfuld som faa, og de samme Egenskaber præger hans Oversættelser. For Seneca’s Vedkommende har han i Forbindelse med Madvig lagt Grunden til et solidt Kendskab til den virkelig gode Overlevering og en rationel Behandling af Teksten; af de middelalderlige Skrifter har han for første Gang givet en Behandling efter moderne videnskabelige Principper.

Kilde: Salmonsens Konversationsleksikon.