XENOFON

Xenofon [’(k)se’nofån], græsk Historieskriver, f. i Athen omtr. 430, d, i Korinth omtr. 360 f. Kr. Han tilhørte en anset Slægt og nød i sin Ungdom Sokrates’ Omgang. Han forlod imidlertid 401 sit Fædreland for at træde i Tjeneste hos den persiske Prins Kyros den Yngre, som forberedte et Krigstog mod sin Broder Kong Artaxerxes. Efter Nederlaget ved Kunaxa og Kyros’ Fald kom de over 10000 Grækere, som tjente i hans Hær, i en meget mislig Stilling, som forværredes, da Perserne forræderisk lod deres Førere myrde. Men X. var blandt dem, der satte Mod i sine Landsmænd og førte dem velbeholdne tilbage. Efter Hjemkomsten traadte han i spartansk Tjeneste, hvilket medførte, at hans Landsmænd dømte ham for Landsforræderi, da Forholdet mellem Sparta og Athen vedblivende var fjendtligt. Senere tog X. Bolig paa Peloponnes, hvor Spartanerne forærede ham en Landejendom; men under Krigen mellem Sparta og Theben mistede han den igen. Til sidst opnaaede han Amnesti i Athen, og hans Søn faldt ved Mantinea i athenisk Tjeneste.

Som Forfatter var X. ret mangesidig. Sine Oplevelser paa Krigstoget mod Perserkongen skildrede han i sin Anabasis, der giver et klart Billede af de Farer og Vanskeligheder, som den lille græske Hær var udsat for i det fremmede Land. Ungdomserindringerne fra den Tid, han omgikkes Sokrates, udgør Indholdet af et Skrift, »Erindringer om Sokrates« (Apomnemoneumata), hvortil slutter sig Symposion og et Skrift om Husholdning og Landvæsen (Oikonomikos) samt »Sokrates’ Forsvar«. X.’s Skildring af Sokrates afviger stærkt fra den, Platon giver i sine Dialoger; den er i høj Grad nøgtern og fantasiløs og viser os paa mange Punkter kun X.’s egne Anskuelser. I et historisk Værk, Hellenika, behandlede X. hele Grækenlands politiske Historie i Tiden fra 411, da Thukydides’ Værk afsluttedes, til 362. X. viser sig her Thukydides langt underlegen og lægger desuden en stærk Partiskhed for Sparta for Dagen, hvilket ogsaa kommer frem i en lille Lovtale over Kong Agesilaos, hvem han i mange Aar stod personlig nær. X.’s politiske Anskuelser kommer ogsaa til Orde i et stort Værk, »Kyros’ Opdragelse«, hvori han paa en historisk meget fri, næsten romanagtig Maade skildrer Perserkongen Kyros’ Liv og ved denne Lejlighed fremsætter sine egne politiske Idealer, som han nærmest fandt virkeliggjort i Sparta. Af politisk Indhold er ogsaa det lille Skrift Hieron og et Skrift »Om Lakedæmoniernes Statsforfatning«; angaaende Ægtheden af et Skrift »Om Statsindtægterne« (Athens) hersker der Tvivl, og afgjort uægte er et Skrift »Om Athenernes Statsforfatning«. Endelig maa endnu nævnes et Par Smaaskrifter »Om en Rytterofficers Pligter«, »Om Ridekunsten« og »Om Jagten«, hvori X. lægger sine rent praktiske Interesser for Dagen. X.’s Skrifter, der ikke vidner om nogen stor Aand, men om en sund Fornuft og en retsindig Tænkemaade, og som er skrevne i et jævnt og klart, men noget tørt Sprog, læstes meget af Eftertiden. 

Henvisninger og litteratur:

David Bloch: "Xenophons Samfundsøkonomiske Vision. En Analyse af Poroi" (AIGIS 2001, 2)

David Bloch og Adam Schwartz: "Xenophon, Det persiske felttog eller Anabasis, oversat og udgivet med indledning og noter af David Bloch og Adam Schwartz, Museum Tusculanums Forlag, København 2002 (Selskabet til Historiske Kildeskrifters Oversættelse)" (AIGIS 2002, 2)

Jean Christensen: "Misothebaios? Om Xenophons skildring af Theben i Hellenika" (AIGIS 2001, 1)

Ebbe Egense: "Divinatoriske ofringer i Xenofons Anabasis" (AIGIS 2002, 1)

Ivar Gjørup (oversættelse af): "Xenophon: Hieron. Samtale om Magten" (AIGIS 2001, 1)

Henrik Nisbeth: "Xenofons Sokratesbillede" (AIGIS 2001, 2)

Rasmus Gottschalck Rasmussen (oversættelse af): "Xenophons Om Ridekunsten" (AIGIS 2004, 2)

Adam Schwartz: "Xenophons lederskab i Anabasis" (AIGIS 2004, 1)

Kilde: Salmonsens Konversationsleksikon og Wikipedia