Plutark om vestalinders straf

Plutark om vestalinders straf

Plutarks skrift om Numa er ikke så bemærkelsesværdigt for beskrivelsen af den romerske lovgiver selv som for beskrivelsen af en del af de - især religiøse - institutioner, der karakteriserede den romerske stat. Ifølge Plutark var det Numa der indførte at vestalinderne skulle passe den hellige ild, og at de skulle nyde en særlig status. Det, som eftertiden uden sammenligning finder mest interessant, er deres kyskhedsløfte og ikke mindst straffen for bryde dette. Vi kan ikke sige os fri for samme fascination; derfor: Plutarks beskrivelse af en vestalindes endeligt:

"Straffen for Forbrydelser, begaaede af disse Jomfruer, bestaaer i Slag, som Pontifex Maximus tildeler den Skyldige, hvilke hun undertiden maae udftaae nögen, bag et Forhæng paa et dunkelt Sted. Men, naar en af dem har krænket sit Kydskheds Löfte, bliver hun levende nedgravet ved den saa kaldede collinske Port. Ikke langt herfra inden i Byen ligger en Jordhöi af temmelig Längde, som Latinerne i deres Sprog kalde Agger. I denne Höi beredes et lidet underjordisk Værelse, hvortil man gaaer ned oven fra; i dette Værelse er der en opredet Seng, en brændende Lampe og nogle faa af de nödvendigste Levnetsmidler, som Bröd, Vand, Olie og Melk i en Skaal, som om de havde opfyldt deres Pligt mod den döende Vestalinde, naar de kun ikke lode hendes til den vigtigste Religionstjeneste indviede Legeme omkomme og forsmægte af Hunger. Den skyldige Vestalinde sættes derpaa i en Bærestol, som de udvendig tillukke og tilsnöre med Remmer, for at hendes Skrig ikke skal höres, og derpaa bæres hun over Torvet. Alle som möde hende gaae stiltiende til Siden, og fölge hende i dybeste Bedrövelse; der er intet gyseligere Syn og Byen kjender ingen frygteligere Dag end den. Naar de ere komne med Bærestolen til det bestemte Sted, löse Betjentene Baandene og taus forretter Præften med Hænderne mod Himlen for Straffens Fuldförelse en Bön, förer derpaa den Skyldige ud ganske tildækket og sætter hende paa Stigen, som förer ned til det underjordiske Værelse, hvorpaa han dreier sig bort tilligemed de övrige Præster. Saasnart hun er stegen ned, tages Stigen bort og Værelset tildækkes og tilkastes med Jord, saa at Pladsen bliver lige med den övrige Höi. Paa den Maade straffes Vestalinder, som krænke deres Kydskheds Löfte."

Plutark Numa, 256-7.