Søren Peter Cortsen

1.5.1878­­—1.1.1943, filolog. Født i Ålborg, død i Helsingør. Blev student 1895 fra Ålborg, fik 1900 accessit for besvarelse af universitetets prisopgave i klassisk filologi og tog 1901 skoleembedseksamen med græsk som hovedfag. Han virkede derefter som lærer og vikar dels ved københavnske skoler, dels ved Odense statsskole 1902 og ved Ribe katedralskole 1906—07 og var medejer af Kursus Lykeion. Fra 1908 var han knyttet som lærer til Helsingør kommunale højere almenskole, fra 1916 som adjunkt, fra 1919 som lektor. C. var en anset pædagog og har skrevet meget benyttede gymnasielærebøger i latin, men hans egentlige forskningsområde var etruskisk. Hans hovedværker er Lyd og Skrift i Etruskisk for hvilket han erhvervede doktorgraden 1908, og Die etruskischen Standes- und Beamtentitel, durch die Inschriften beleuchtet, 1925 (i Vidensk. Selsk.s Medd.). C. hævdede med styrke den interne interpretations metode, kravet om at udforske indskrifterne indefra uden på forhånd at ty til sammenligninger med andre sprog, og han vendte sig temperamentsfuldt og ofte hvast polemisk mod de mange dilettantiske og fantasifulde hypoteser andre havde opstillet vedrørende dette gådefulde indskriftmateriale.