Pseudo-Ausonius

Resumé af Iliaden

Skulle jeg analysere Homers digt om den trojanske krig i et omfang af begyndelsen og afslutning af Iliaden, ville jeg vise, at han skrev 24 bøger begyndende med Achilleus’ vrede og sluttende med Hektors begravelse. Denne opbygning viser nemlig læseren overfladen af det første værk. I virkeligheden dækker den narrative tid ikke hele den trojanske krig men nærmest kun slutningen. Skal man tro argumentet, var det en tiårig belejring – det er næsten det niende år og nær afslutningen. Værket indeholder de gerninger, som var værd at erindre i perioden fra Agamemnons udåd og kidnapningen af Briseis ind til Hektors begravelse. Det er ikke perioden, som strækker sig fra ophavet og grundene til krigen og byens udslettelse. Derfor sker det, at den, som ikke kender til litteraturkritik, og som ikke er bevandret i poesiens opbygning, synes, at mange berømte gerninger fra krigens begyndelse ind til Achilleus’ skænderi og ikke færre begivenheder fra Hektors begravelse ind til Trojas udslettelse er udeladt. Ved afslutningen af en så lang krig er der en udtalt forventning om sådanne begivenheder. I et kort essay har jeg gentaget årsagen til den trojanske krig, ophavet, forberedelsen og det, som skete i de foregående år, sådan at den guddommelige digter lader til at have dækket det berømte og alt, som bør fortælles. Begyndelsen til alt dette er Paris’ dom mellem gudinderne, så følger udrustningen af flåden, med hvilken han sejlede til Europa, så følger kidnapningen af Helena. De gamles mening om dette er tvedelt: de fleste mente ligesom Homer, at Helena blev ført til Troja, men enkelte mente, at Paris fór vild på rejsen og blev ført til Ægypten. Hans brud på gæstevenskabet rygtedes, og den ægyptiske konge, en yderst retskaffen mand, fjernede Helena med dem, som blev bortført sammen med hende, fra Paris og sendte hende tilbage til Menelaos efter, at Troja endelig var faldet.

1

Μῆνιν ἄειδε θεὰ Πηληιάδεω Ἀχιλῆος

οὐλομένην, ἥ μυρί᾽ Ἀχαιοῖς ἄλγε᾽ ἔθηκεν.

Iram, diva, refer nati Peleos Achillei

pestiferam, quae mille dedit discrimina Achivis.

Efter at være blevet hånligt afvist, da han bønfaldt Agamemnon om at give datteren tilbage, beder apollonpræsten, Chryses, Apollon om hævn. Dernæst fulgte en alvorlig pest. Fordi grækernes hær gik til grunde, tvinger Achilleus en rådslagning igennem og får Kalchas til mod sin vilje at afsløre årsagen til sygdommen. Da årsagen er afsløret, bliver Agamemnon vred på Achilleus, der rasende endda havde vovet et angreb på kongen, hvis ikke Athene (Minerva) havde stoppet angrebet fra den rasende Achilleus. Briseis, konkubinen, bliver taget fra Achilleus som erstatning for Chryseis, som bliver givet tilbage til sin fader. Derfor rejser Thetis, Achilleus’ moder, bevæget over sønnens tårer og mishandling, til himlen. Ved at erindre om, at hun sammen med Aigaion (Aegeon) engang forsvarede Zeus’ (Juppiter) hævn, gennemtvinger hun det uretfærdige og beder den højeste af guderne om, at han tillader, at trojanerne er de stærkeste i krigen. Da hun erfarer dette, bliver Hera (Juno) vred på sin mand. Men ved hjælp af hån får hun overhånden i skænderiet og beroliges samtidig af Hefaistos (Vulcanus), der under dække af at være rådgiver lægger sig imellem.

2

Ἄλλοι μέν ῥα θεοί τε καὶ ἀνέρες ἱπποκορυσταὶ

εὗδον πανύχιοι, Δία δ᾽ οὐκ ἔχε νήδυμος ὕπνος.

Caelestes hominumque genus superabile curis

tranquilla obscuri carpebant munera somni;

at non pervigilem nox irrequieta Tonantem

leniit immodicos volventem corde paratus,

caedibus ut Graium laesum ulciscatur Achillem.

I en drøm opmuntrer Zeus (Juppiter) Agamemnon med, at tiden til krig er nu, for at han ikke tøver med at kæmpe. Da lederne har indkaldt ham til rådslagning, fremlægger han Zeus’ (Juppiters) opfordring og den rolige nats drøm. Straks mændene er samlet til krig, afprøver han deres krigsvilje og opfordrer til, at de alle vender hjem, eftersom krigen nærmest er overstået. Odysseus (Ulixes) stopper den forfærdelige afstemning, før alle gør sig klar til hjemrejsen. Han slår endog Thersites, som var hæslig, snakkesalig og henfalden til at foragte lederne med sin frække sprogbrug. På Athenes (Minervas) bud taler han alle fra at rejse. Dernæst bliver der spist, og hæren bliver udrustet. Ikke anderledes instrueret træder den trojanske hær frem, således som Iris opfordrer den til. Nu følger en opremsning af hærene mand for mand således, at soldaterne, flåderne og lederne nævnes efter fædreland som i et katalog.

3

Αὐταρ ἐπεὶ κόσμηθεν ἂμ᾽ ἡγεμμόνεσσιν ἓκαστοι.

Argivos sua quemque acies in bella sequuntur,

dispositi in turmas equitum cuneosque pedestres.

turbida clangentes confundunt agmina Troes.

Lige før slaglinjen skal til at angribe, betragter Priamos fra borgmuren den kampklare hær, og Helena giver ham ved selvsyn nøjagtigt besked om de berømte mænd. Dernæst udfordrer Menelaos Paris (Alexander) til tvekamp, han træder frem på trods af Agamemnons advarsel, der bliver indgået en aftale mellem begge folk, og der bliver indgået en hellig pagt om, at Helena følger sejrherren sammen med medgiften. Men Paris bliver slået, vender tilbage til byen og overhører konens kritik. Agamemnon genforhandler overenskomsten.

4

Οἳ δὲ θεοὶ πὰρ Ζηνὶ καθήμενοι ἠγορόωντο.

Iuppiter interea cum dis genitalibus una

concilium cogit superum de rebus Achivis.

Det behager Zeus (Juppiter) at ødelægge Troja, og Heras (Junos) stædighed tilskynder ham til det. Da fremskynder Athene (Minerva), at det sker. Hun opdigter en annullering af overenskomsten, og med tilråb fra byen ansporer hun Pandaros, der var trænet i bueskydning. Dette medfører, at krigen bliver endnu mere rå, fordi Menelaos er blevet såret på uhæderlig vis. Efter dette genoptager grækerne kampen, og hærenes sammenstød afgør den til katastrofe for begge parter.

5

Ἔνθ᾽ αὖ Τυδείδῃ Διομήδεϊ Παλλὰς Ἄθήνη.

Hic et Tydidem monitum Tritonia Pallas

audaci virtute replet. vomit aurea flammas

cassis et udantem clipeus difulgurst ignem;

ipse autumnali clarum micat aemulus astro.

Diomedes kæmper energisk med hjælp fra Athene (Minerva). Afrodite (Venus) forsøger også at hjælpe sin søn men trækker sig tilbage efter at være blevet såret. Ares (Mars) bliver også såret og forlader krigen. Nu følger duellen mellem Tlepolemos og Sarpedon, og Tlepolemos, Herakles’ (Herkules’) søn, bliver besejret i kampen og dræbt.

6

Τρώων δ᾽οἰώθη καὶ Ἀχαιῶν φύλοπις αἰνή.

Solae decertant acies sine numine divum;

cessante auxilio sua cuique exorsa laborem

fortunamque ferunt proprii discrimine fati.

Helenus overtaler præsterne til at mildne Athene (Minerva), eftersom trojanerne kæmper med en ugunstig krigslykke. Derfor fører Hekuba på Hektors opfordring en peplos til borgen og gennemfører ritualet med møderne. Alexander (Paris) drager i krig efter at være blevet irettesat af sin broder. Glaukon, Lykeios, Aeotolos, og Diomedes er samlet for at kæmpe, under udfordringen erindrer de, at deres fædre havde været venner, og trækker sig tilbage efter at have byttet våben.

7

Ὣς εἰπὼν πυλέων ἐξέσσυτο φαίδιμος Ἕκτωρ.

Haec ubi dicta dedit, portis sese extulit Hector.

Dette var Hektors ord. Og han skyndte sig ud gennem porten,

Med Athenes (Minervas) og Apollons velsignelse udfordrer Hektor den stærkeste af grækerne. Man bliver enige om ved lodtrækning at vælge ni kampklare ledere til at skulle kæmpe mod ham. Ajax Telamonios indlader sig ene mand på kampen. Under denne bliver Hektor ramt af en sten og trækker sig tilbage til sin egen hær. Herolden, Idaeos, søger at mægle i den igangværende kamp. Derfor stilner kampen af, efter de har sendt gaver til hinanden. Hektor bevæbner Ajax med et sværd, Ajax Hektor med et bælte. Som natten falder på, går hærene hver til sit. Den følgende dag sørger de for at begrave de døde. Grækernes skibe bliver endda forstærket med grøfter og volde.

8

Ἠὼς μὲν κροκόπεπλος ἐκίδαντο πᾶσαν ἐπ᾽ αἶαν.

Aurora in croceis fulgebat lutea bigis.

Efter guderne har holdt råd, bekendtgør Zeus (Juppiter) i kraft af sin magt, at de alle skal bestemme sig for en hær i overenstemmelse med sin pligt, ingen af guderne går derfra med had til eller sympati for hinanden. Han selv rejser til Idabjerget og <skræmmer> grækerne fra vid og sans ved at sende sin terror mod dem <…> i en hårrejsende flugt redder de sig selv hen til forsvarsværkerne drevet tilbage fra grøfterne og jordvoldene. På Zeus’ (Juppiters) opfordring afholder Iris Hera (Juno) og Athene (Minerva) fra at hjælpe grækerne, og, da kampen bliver afbrudt af natten, placerer trojanerne som sejrherre blokadevagter på selve kamppladsen, og i skæret fra mange bål rådslager de hele natten om krigsplanen.

9

Ὣς οἱ μὲν Τρῶες φυλακὰς ἔχον, αὐτὰρ Ἀχαιούς

Interea vigilum excubiis cohibentur Achivi

Efter grækerne var blevet slået i den foregående træfning og var blevet rystet, sammenkaldte Agamemnon lederne. Kongen fremlagde både en flugtplan og en måde at overkomme den natlige sejlads; Diomedes og Nestor talte imod dette. På Nestors opfordring sendes Ajax og Odysseus (Ulixes) til Achilleus for at tilbyde ham store gaver, såfremt han holder op med at være vred og hjælper til med de udmattende opgaver. Men Argivernes udsendinge vender tilbage irriteret over ikke at have opnået målet, i det Achilleus hårdnakket fortsætter med at være vred.

10

Ἄλλοι μὲν παρὰ νησὶν ἀριστῆες Παναχαιῶν

εὗδον πανύχιοι μαλακῷ δεδμημένοι ὕπνῳ

Cetera per naves somno sopita iacebat

turba ducum, solum cura anxia vexat Atridem.

Om natten opdager de spionen Dolon og angriber ham, som ansporet af Hektors løfter havde berettet det, han fandt ud af ved grækernes møde. De dræbte ham på det sted, han blev fanget, efter han havde fortalt alt. Fra ham erfarer de thrakerkongen Rhesos’ ankomst, og de fælder ham og tolv andre. Samtidig bortfører de hans præmie og symbol på hans lovløshed: hestene så berømte for deres hvidhed og hurtighed, at de overgik sneen og vinden.

11

Ἠως ἐκ λεχέων παρ᾽ ἀγαυοῦ Τιθωνοῖο

Tithoni croceum linquens Aurora cubile

spargebat terras, referens opera atque labores.

Alle grækerne kæmper fremragende men uden held. Den ukendte masses slag begynder efter, grækernes ledere er blevet såret. Ved et lykketræf bliver Achilleus mildnet lidt og sender Proklos af sted for ved sin tilstedeværelse at rekognoscere. Da han er vendt tilbage og har fortalte om fjendens tilstand, undersøger han Eurypolos for sygdom fra et sår og helbreder ham ved at forbinde såret med lægemidler.

12

Ὣς ὁ μὲν ἐν κλισίῃσι Μενοιτίου ἄλκιμος υἱός.

Actorides fovet Eurypylum dum vulnere fessum.

Tingene går ikke godt hos grækerne; de mest fremtrædende af lederne er blevet såret, og hæren slået på flugt eller slået af frygt, de forudser derfor deres sidste time. Trojanerne angriber igen murene ved flåden, krydser jordvolden og glæder sig over succesens tvetydige tolkninger. Således river Sarapedon en del af muren ned, Hektor ødelægger porten med et klippekast, og kampen bringes ned til selve skibene.

13

Ζεὺς δ᾽ἐπεὶ οὖν Τρῶάς τε καὶ Ἕκτορα νηυσὶ πέλασσε.

Iuppiter admovit Troas atque Hectora classi.

Poseidon (Neptun) bevæges af Arkaiernes ulykke og som hjælp skrider han ind for at sikre skibene. Han påtager sig en sandsigers skikkelse og opfordrer de to Ajax’er til kamp og ansporer på det kraftigste den resterende mængde med sin dominerende tilstedeværelse. Idomeneus glimrer i den fremragende krig. Trojanerne, som allerede er på tilbagetog, styrker Hektor igen, og begge hære kæmper med et kæmpe brøl.

14

Νέστορα δ᾽οὐκ ἔλαθεν ἰαχὴ πίνοντά περ ἔμπης.

Concussit quamvis potantem Nestora clamor

attonitasque aures pepulit gravitate tumultus.

Efter at have lånt Venus’ bælte (som kaldes jernbæltet) går Hera (Juno) til Zeus (Juppiter) ved Ida bjergets egn. Søvnen bliver vækket, sådan at han bringer guden til at sove <…> og dernæst ødelægger hun hans natlige vågen med sine hustrulige lokkemidler. Poseidon (Neptun) ignorerer hende og genrejser ganske åbenlyst den græske krigslykke. Den leukriske Ajax kæmper bedre end de andre.

15

Αὐτὰρ ἐπεὶ διά τε σκόλοπας καὶ τάφον ἔβησαν

Iam vallum fossamque super Troiana inventus

institerat, captae minitans incendia classi.

Zeus (Juppiter) vækket af sin søvn ser, at kamphandlingerne er blevet genoptaget, og at trojanerne bliver slået tilbage, idet Poseidon (Neptun) favoriserer grækerne. Således under Heras (Junos) skarpe anklage og broderens trusler, som er overbragt af Iris, beordrer han, at hjælpen skal ophøre. Han sender selv Apollon af sted for at helbrede Hektor, og tillader ikke, at frygernes krigslykke genoprettes. Dernæst kæmper Ajax Telamonius fremragende, og, eftersom han har dræbt rigtig mange fjender, er samlingen af skibe sikker.

16

Ὣς οἱ μὲν περὶ νηὸς ἐϋσσέλμοιο μάχοντο.

Dum face, dum ferro celsam affectare carinam

Troes et Argolici pergunt defendere reges.

Fra sin lejr ynker Achilleus grækernes tilstand i den sidste time og tillader, at Patroklos bliver bevæbnet. Efter han har anført myrmidonerhæren og snydt trojanerne, der er skræmt ved synet af Achilleus, slår han dem, der myldrer over forsvarsværkerne‚ og som blindet af frygt står i vejen for hinanden, tilbage til den åbne mark. Dernæst angriber han og dræber Sarapedon sammen med en stor mængde af fjender, men bliver selv dræbt af Hektor efter først at være blevet såret af Euphoborus.

17

Οὐδ᾽ ἔλαθ᾽ Ἀτρέος υἱον, ἀρηΐφιλον Μενέλαον.

Actoridem caesum nec te, Menelae, fefellit.

Kampen fortættes ved Patroklos’ lig, da hærene igen går hver til sit, grækerne for at forsvare kroppen, trojanerne for at stjæle liget til underholdning. Menelaos dræber Euphoborus, og Hektor bevæbnes med byttet fra Achilleus som et symbol på den ærefulde gerning. Budbringeren af det nylige tab, Antilochus, skynder sig på Menelaos’ opfordring til Achilleus. Efter han og Merio er nået inden for skibenes forsvarsværker, ligger hele krigsbyrden på Menelaos og de to Ajax’er.

18

῝Ως οἱ μὲν μάρναντο δέμας πυρὸς αἰθομένοιο.

Dum furit in medio valli vis ignea Martis.

Achilleus begræder Patroklos’ død på en medlidenhedsvækkende måde. Hans moder taler beroligende til ham, der er stærkt påvirket af sorg. Hun lover at venens død ikke vil være uhævnet, og at hun vil bringe ham våben fra Hefaistos (Vulcanus). I mellemtiden sender Hera(Juno) Iris af sted, ved hendes tilstedeværelse går Achilleus over murene skønt ubevæbnet, og skræmt fra vid og sans flygter trojanerne oven i hinanden, og rædselen spreder sig vidt og bredt. På samme tidspunkt bønfalder Thetis Hefaistos (Vulcanus) hele natten, og han frembringer en himmelsk udrustning i taknemmelighed til nymfen.

19

Ἠὼς μὲν κροκόπεπλος ἀπ᾽ Ὠκεανοῖο ῥοάων.

Oceanum interea surgens Aurora reliquit.

Achilleus ifører sig den himmelske udrustning, Hefaistos’ (Vulcanus’) værk og en gave fra moderen. Dernæst, efter grækernes ledere er indkaldt til møde, arkiverer Achilleus sin vrede under forglemmelse, og kongen beriger ham med de lovede gaver i hele forsamlingens nærvær. Da soldaterne får ordre til at spise, undlader han selv at spise. Dernæst fører han en slagfærdig og stålsat hær i krig.

20

Ὣς οἱ μὲν παρὰ νηυσὶ κορωνίσι θωρήσσοντο.

Iamque adeo celsis armati e navibus ibant

milia quot magnis umquam venere Mycenis.

Som om begges hære var blevet fornyet, genoptages kampen mellem de to hære. Dernæst bliver gudernes velvilje med Zeus’ (Juppiters) tilladelse delt mellem parterne: Hera (Juno) og Athene (Minerva) kæmper for grækerne, og Poseidon (Neptun), Hermes (Merkur) og Hefaistos (Vulcanus) er ikke langsomme til at slutte sit til dem, derimod hjælper Apollon sammen med Afrodite (Venus), Artemis (Diana) sammen med moderen og Ares (Mars) sammen med Scammander trojanerne. Skønt han støtter grækerne, fjerner Poseidon (Neptun), omhyllet i en sky, Aeneas, som med ringe hjælp fra guderne og mandskabet var i tvekamp med Achilleus.

21

Ἀλλ᾽ ὅτε δὴ πόρον ἷξον ἐϋρρεῖος ποταμοῖο.

Intulerant fluvio trepidas fuga foeda catervas.

Trojanerne var af frygt og skræk flygtet helt til Skamandros flodens bank, hvor der ikke længere var meget plads at flygte på, eftersom floden går over sin breder <…> dér besejrer Achilleus tolv trojanske ungersvende som et offer til Patroklos’ helvede. Efter Achilleus er vendt tilbage til slagmarken, kæmper gudernes velvilje en passant for hver sin del. Trojanernes hær bliver slået i mod byens mure af sejrherren, der forfølger den.

22

Ὣς οἱ μὲν κατὰ ἄστυ πεφυζότες ἠΰτε νεβροί.

Pulsa metu Phrygios lustrabant agmina muros.

Hektor indgår en tvekamp med Achilleus, Priamos og Hekuba beder ham om ikke at kæmpe, Athene (Minerva) derimod opfordrer ham i Deifobos’ skikkelse til at kæmpe. Hektor bliver besejret, og bundet til vognen bliver han trukket tre gange rundt om Trojas mure. På grund af sejrherrens vrede bringes den sønderslået krop til skibene som hævn for Patroklos og gemmes til yderligere ydmygelser.

23

Ὥς οἱ μὲν στενάχοντο κατὰ πτόλιν, αὐτὰρ Ἀχαιοί.

Troia vacat lacrimis, ludis Argiva iuventus.

Der afholdes gravlege til Patroklos’ ære, ved hvilke Diomedes sejrer i hestevæddeløb, Odysseus (Ulixes) i brydning og løb, og andre sejrer i andre former for kamplege.

24

Λῦτο δ᾽ ἀγών, λαοὶ δὲ θοὰς ἐπὶ νῆας ἕκαστοι.

Quisque suas repetunt misso certamine naves.

Zeus (Juppiter) sender Thetis ned til sønnen med besked på, at han skal holde op med at rase mod den døde og respektere menneskeskæbnen i den døde fjende ved at overdrage kroppen til begravelse. Med det samme ordre opfordrer Iris Priamos til at købe sin døde søn tilbage. Med Hermes (Mercur) som guide rejser han mellem fjendens nattevagter, når bønfaldende Achilleus, begræder og begraver med et ligfølge sønnen, han har købt.

Resumé af Odysseen

1

Ἄνδρα μοι ἔννεπε, Μοῦσα, πολύτροπον, ὃς μάλα πολλά

Dic mihi, Musa, virum, captae post moenia Troiae

qui mores hominum multorum vidit et urbes.

På Zeus’ (Juppiters) vilje rejser Athene (Minerva) til Ithaka og iklæder sig tafiernes leder Mentis’ skikkelse og overtaler Telemachos til at rejse til Nestor og Menelaos, der nyligt er vendt sikkert tilbage og må vide noget om Odysseus (Ulixes). På Phemius’, bejlerens, opfordring begynder kitharisten på en sørgelig sang om den uheldige hjemrejse fra Troja, der spredte grækerne til alle sider. Penelope, der er gået ned fra stuen, opfordrer ham til at synge noget andet, fordi en så sørgelig historie går hende på.

2

Ἦμος δ᾽ ἠριγένεια φάνη ῥοδοδάκτυλος ἠώς.

Oceano extulerat roseos Aurora iugales.

Telemachos driver de ithakensiske bejlere ned i hallen, og dér fremlægger han forslag om en rejse, efter at han havde beklaget sig over misbruget af hjemmet og ødelæggelsen af ejendelene. Antinoos, som havde forbudt ham at rejse, før end moderen giftede sig, modsætter sig. Efter en længere diskussion bliver rådet opløst. Telemachos drager ned til kysten, uden at bejlerne opdager det. Mens han beder Athene (Minerva) om at hjælpe sig, forbereder han det nødvendige, mens gudinden, som snød både befolkningen og Telemachos selv ved at være i Mentors skikkelse, hjælper ham hel skindet igennem. Altså efter skibet var blevet udrustet og ført til havs, forlod Athene (Minerva) og Telemachos havnen ved aftenstide.

3

Ἠέλιος δ᾽ ἀνόρουσε, λιπὼν περικαλλέα λίμνην.

Iam sol Oceano radiatos prompserat ortus.

Telemachos udspørger Nestor om faderen og lærer intet nyt fra den uvidende. Men den efterfølgende dag opfordrer den gamle ham til sammen med sønnen Pisistratos at rejse til Menelaos. Med det råd tøver de ikke. Den næste nat logerer de i Pheras by hos Diocles, og dagen efter når de Lakedaimonien.

4

<Οἳ δ᾽ ἷξον κοίλον Λακεδαίμονα κητώεσσαν>

Iamque adeo ventum validae ad Lacedaemonos arces.

Menelaos modtager venligt Telemachos og hans følgesvend, og allerede ved aftens tide ved de noget om Odysseus (Ulixes). Den anden dag forklarer Menelaos hele hjemrejsen og fortæller, at nymfen Kalypsos løfter og tillokkelser holder Odysseus (Ulixes) tilbage på øen Ogygia. Dette har en Proteus fortalt ham, da han spurgte til de græske ledere. Men efter bejlerne har opdaget Telemachos’ afrejse, sejlede de tyve, som selv havde meldt sig, i et skib forberedt til at skabe et baghold for ham, når han vendte hjem. Altså ved øen Asteria, som ligger mellem Ithaka og Samos, forventer de i ly at have mulighed for et baghold.

5

<Ἠὼς δ᾽ ἐκ λεχέων παρ᾽ ἀγαυοῦ Τιθωνοῖο.>

Liquerat in tepido Tithonum Aurora cubili.

Heremes (Merkur) flyver til øen Ogygia, for at Kalypso forskrækket af Zeus’ (Juppiters) formaninger lader Odysseus (Ulixes) rejse væk. Denne begiver sig alene af sted på en hurtigt og tilfældigt samlet tømmerflåde. På den 18. dag ødelægger en storm, som den aggressive Poseidon (Neptun) ophidser på grund af sin vrede, tømmerflåden. Denne ulykke efterlader ham med det sidste håb og af barmhjertighed redder gudinden Ino ham, mens han forgæves forsøger at svømme. Hun lægger den svømmende i sin hovedbeklædning, som hun har taget af hovedet. Ved hjælp af opdriften fra beklædningen når han helt til faiakernes kyst.

6

<Ὣς ὁ μὲν ἔνθα καθεῦδε πολύτλας δῖος Ὀδθσσεύς.>

Carpebat somnos dudum aerumnosus Vlixes.

Efter Odysseus (Ulixes) var svømmet op på faiakernes kyst, overmandede han sin træthed med søvn. Men da pigen Nausicaa, kong Alkinoos datter, leger med sine jævnaldrende på stranden, rejser han, som var nøgen og kun dækket af blade over sin kønsdele, sig vækket af sin søvn. Da han kaster sig bønfaldende for kongedatterens knæ, vækker han inspireret af Athene (Minerva), ren medlidenhed, og i en vogn får han tøj lige ved Athenes (Minervas) tempel, som er foran byen. Da kvindens skamfølelse således er overvundet, kører han videre, og der ærer han den guddom, han kender, med sine sædvanlige bønner.

7

<Ὣς ὁ ἔνθ᾽ ἠρᾶτο πολύτλας δῖος Ὀδυσσεύς.>

Orabat superos dudum Laertia proles.

Athene (Minerva) skifter skikkelse til en tjenerinde og fører først Odysseus (Ulixes) til byen og dernæst til kongepaladset. Da spurgte Arete, Alkinoos hustru, ham, hvorfra han havde tøj, hvorfra han stammede og hvilken skæbne, der havde bragt ham hertil. Hun bad ham være ved godt mod, og overvundet af aftenen går hun til ro.

8

<Ἦμος δ᾽ ἠριγένεια φάνη ῥοδοδάκτυλος ήώς.>

Iam caelum rutilat roseis Aurora quadrigis.

Af Odysseus (Ulixes) lærer Alkinoos lidt efter lidt rejsens besværligheder at kende. Til et møde i forsamlingen forklarer han på adelens opfordring gæstens ankomst og ulykken ved en længere flakken omkring. Efter Odysseus (Ulixes) var blevet tilkaldt, beordrer han Demodocus at spille kithar. Da han sang om den trojanske hest og om den trojanske krig, fik han Odysseus (Ulixes) til at græde ved mindet om hændelserne. Da han omhyggeligt forsøger at skjule tårene enten ved at ændre grimasse eller tørre øjne i tøjet, vendte alle og i sær kongen opmærksomheden mod ham. Da Alkinoos har opdaget årsagen til gråden, opfordrer han til, at Odysseus godmodigt lover at fortælle alt, han har måtte lide, i kronologisk rækkefølge.

9

<Τὸν δ᾽ ἀπομειβόμενος προσέφη πολύμητις Ὀδυσσεύς.>

Tum vice sermonis fatur Laertius heros.

Her er fire fortællinger om Odysseus’ (Ulixes’) omflakken samlet. Alkinoos beder ham nemlig om at fremlægge de mange rejser i rækkefølge, sådan at han først rejste fra Troja (Ilium) og blev ført til Kikona. Efter at have bekæmpet staten Ismarus dér og have mistet mange mænd forlod han det i flugt, og dernæst drev han til Maleia et forbjerg på Lakonika. Derfra kom han til lotofagerne og straks efter med et skib til Kyklopernes ø, som lå lige over for lotofagerne, Efter at have skjult skibet omhyggeligt trænger han sammen med sine tolv følgesvende ind i Polyfems hule. Da Polyfem har spist det blodige måltid, som han havde skaffet sig ved at dræbe mandskabet, bliver han fuld af den vin, som Odysseus (Ulixes) havde medbragt. Da han havde lagt sig til at sove, blænder Odysseus (Ulixes) ham som en straf for hans barbarisme.

10

<Αἰωλίην δ᾽ ἐς νῆσον ἀφικόμεθ᾽· ἔνθα δ᾽ ἔναιεν.>

Aeoliam ventorum agimur patriamque domumque.

Her fortæller han, at han var nået til Aeolia og havde fået gaver af vindenes konge, som venligt havde givet ham vindene indelukket i et skind for at hjælpe til, at han kunne sejle sikrere. Da han nærmede sig Ithaka, havde han lænet sig tilbage i søvnen, og hans ledsagere, som troede, at der var nogle rigdomme i skindet, havde løsnet snorene, medens han sov, og, da vindene vendte sig i mod dem, blev de ført væk fra fædrelandet. Dernæst ligesom Antiphates og Laestrygona blev ført bort, der mistede han dér de andre skibe på nær et og ankom til Circes kyst. Der forvandles Eurylochus og de ledsagere, der var gået med ham i for vejen, til vilde dyr af den magtfulde gudindes trolddom, han selv ville have oplevet noget lignende, hvis ikke han med Hermes’ (Merkurs) hjælp var sluppet. I anerkendelse af hans styrke gennemtvinger han, at de andre ledsagere får deres gamle form tilbage.

11

<Αὐταρ ἐπεί ῥ᾽ ἐπὶ νῆα κατήλθομεν ἠδὲ θάλασσαν.>

At postquam ventum ad naves et litora ponti.

Efter at være rejst fra Circe når han til Avernus, som er stedet, man mener, fører ned til de døde. Der bliver de hellige ritualer fuldført, han fylder en voldgrav med blod fra offerdyr og tillader ikke de omkringflyvende ånder at røre “floden”, førend, sådan som Circe havde tilrådet, Teiresias har drukket. Der ser han flere helte, han knytter opremsning af dem med de gamle fortællingers store charme.

12

<Αὐτὰρ ἐπεἲ ποταμοῖο λίπεν ῥόον Ὠκενοῖο.>

Iamque adeo Oceani liquidos pede liquerat amnes.

Da Teiresias har fortalt ham det, han bør vide, vender han tilbage til Circe, og hun fortæller ham, hvordan han undgår de andre fare: hvordan han når forbi sirenerne og den skibsdræbende sang, hvordan han sejler forbi Scylla og Charybdis, de berømte monstre fra det sikiliske hav. Efter at have overvundet disse onder ikke uden hård anstrengelse, når han til Sicilien, hvor de andre ledsagere indfanger Solens ubevogtede kvæg. Dette havde han forgæves forbudt dem, og på grund af mordet på kvæget bliver de hjemsøgt af gruelige syner. Næppe er de sejlet derfra, førend et lyn dræber dem alle som én undtagen Odysseus (Ulixes), som klynger sig til vraggods og hjulpet af sin redningsplanke svømmer han alene til øen Ogygia.

13

Ὣς ἔφαθ᾽, οἱ δ᾽ ἄρα πάντες ἀκὴν ἐγένοντο σιωπῇ.

Conticuere omnes intentique ora tenebant.

Efter at have fortalt alt, som han havde oplevet på sin omfangsrige omflakken, modtager han flere gaver fra faiakernes adelige. De giver ham et skib og alle nødvendigheder til skibet, og medens han sover, når han efter en ganske rolig rejse til Ithaka. Og dér i den fædrene havn hviler han sammen med alle gaverne og bliver uden at vide det sat i land. Medens hans sover, vender faiakerne hjem.

14

Αὐτὰρ ὁ ἐκ λιμένος προσέβη τρηχεῖαν ἀταρπόν.

Egreditur portu tenuis quo semita ducit.

Da han vågner, genkender Odysseus (Ulixes) ikke uden at være forvirret havnen og fædrelandets kyst og undres over, at han er ankommet, sat i land og efterladt, ligesom han helt uvidende søger efter alle gaverne. Efter han finder dem uskadt, gemmer han dem så sikkert, han kan, og styrket af Athenes (Minervas) råd går han forklædt som en skibbruden tigger til svinehyrden og slaven Eumaeus. Eumaeus spørger, hvem han er, og han siger han er Cresius, som på vej til Troja blev ført til Ægypten. Som aften falder på, dækker han på grund af den vedvarende regn den meget triste Eumaeus i sin kappe. Og dér overvejer han mangt og meget og falder endelig til ro.

15

Ἡ δ᾽ εἰς εὐρύχορον Λακεδαίμονα Παλλὰς Ἀθήνη.

<At> Lacedaemonias arces Tritonia Pallas.

Athene (Minerva) fortæller Telemachos i en drøm, at han skal vende hjem, og han står tidligt op og beder Menelaos om lov til at rejse hjem. Dette får han venligt lov til og går ned til båden i havnen Pylius. Han sender Pisistratos tilbage til byen og faderen og forlader hurtigt kysten. Med på rejsen har han Theoclymenus en argivisk spåmand, en af dem Melampus Amythoaniden oplærte. Efter at have undgået bejlernes baghold ankommer han til fædrelandet og beder sine følgesvende om at søge mod havnen, medens han selv af omveje går til marken og Eumaeus.

16

Τὼ δ᾽ αὐτ᾽ ἐν κλισίῃ Ὀδυσσεὺς καὶ δῖος ὑφορβός

Commune Eumaeus mapale et divus Vlixes.

Telemachos sender Eumaeus til moderen med bud om sin hjemkomst, selv genkender han på Athenes (Minervas) ønske sin fader, og sammen planlægger de hvad, der nu skal ske. Men da Penelope har hørt om sønnens hjemkomst, går hun ind til forsamlingen af bejlere, så langt som hendes skamfølelse tillod det, og efter at have anklaget dem, der lagde baghold for sønnen, forlader hun dem lige så vred som ked af det.

17

Ἠμος δ᾽ ἠριγένεια φάνη ῥοδοδάκτυλος ἠώς.

Iam caelum roseis rutilat Tithonia bigis.

Telemachos fortæller sin bekymrede moder om rejsen. Odysseus (Ulixes) går med Eumaeus som hjælp til byen. Han går ind i huset, hvor bejlerne spiser, og ved at halte omkring tigger han sig til mad. Dernæst bliver Antinoos vred. Penelope forbander ham på grund af den umenneskelig dåd og sender Eumaeus afsted, for at kalde fjenden, således opførte han sig nemlig, til sig. Han takker for invitationen men kræver at komme om aftenen.

18

Ἢλθε δ᾽ ἐπὶ πτωχὸς πανδήμιος, ὃς κατὰ ἄστυ.

Irus ades populo per mendicabula notus.

Medens Odysseus (Ulixes) tigger inden for egne fire vægge, nærmer en anden og ligeså fattig person sig, Irus, en populær ithakier, der som sinke var vant til at tigge ved korsveje. De bar begge fattigdommens åg som i en konkurrence, der gik fra ord til næver. På bejlernes opfordring bliver gedindvolde foreslået som præmie, for at kampen skal blive hårdere. Odysseus (Ulixes) kaster altså som sejrherre en halvdød Irus på porten som svar på de latterlige tilråb. Penelope afkræver også bejlerne gaver for hendes værdigenstande og erfarer alles planer om at gifte hende bort. Planer som måske tids nok bliver realiseret af den, de begærer.

19

Αὐτὰρ ὁ ἐν μεγὰρῳ ὑπελείπετο δῖος Ὀδυσσεύς

At patre interiore domus secretus Vlixes.

Sammen med Telemachos fjerner Odysseus (Ulixes) alle våbene fra midten, og de vurderer faren fra bejlerne, sådan at de ikke efterlade enten en genstad til forsvar eller angreb eller noget, fjenderne enten kunne spare kræfter eller angribe med. Dernæst går han med hendes tilladelse til Penelope og der, som Eumaeus havde sagt, lyver han sig til at være kretenser og opdigter at have rejst venskabeligt med Odysseus (Ulixes). Straks da Euryclias, hans amme, vasker hans fødder i overenstemmelse med reglerne for gæstevenskab, opdager hun og rør det ar, han fik, dengang han blev såret af en vildsvinetand i Parnasum. Ved dette tegn erkender hun, at han er hendes fostersøn, men han tvinger hende til ikke at spørge yderligere eller til at sladre.

20

<Αὐτὰρ ὁ ἐν προδόμῳ εὐνάζετο δῖος Ὀδθσσεύς.>

[Iamque proceres genua amplectens orabat Vlixes]

<...> Medens bejlerne spiser, kaster Ctesippus et okseben mod Odysseus (Ulixes), men den når ikke sit mål. Theoclymenus derimod kendt bland ithakaierne for sin evne til at se fremtiden spår bejlernes undergang. De griner længe hånligt af ham og udelukker ham rasende fra bordet og huset.

21

Τῇ δ᾽ ἄρ᾽ ἐπὶ φρεσὶ θῆκε θεὰ γλαυκῶπις Ἀθήνη.

Hic mentem dedit Icariae Tritonia Pallas.

Odysseus (Ulixes) stoler på Eumaeus’ og Philoetius’ troskab og evner og afslører hvem, han er. Efter den erkendelse behager det at foranstalte bejlernes nedslagtning på et belejligt tidspunkt. Odysseus (Ulixes) angriber bejlerne med list, sådan at de må tåle, at de gamle mænd bliver prøvet ved at skulle spænde buen. Hvis nogen spændte den så let, som kun Odysseus (Ulixes) kunne, ville han få præmien: retten til at gifte sig med Penelope. Men da bejlerne, tåbelige og løgnagtige, sætter sig imod, at Telemachos, forsøger det, den udvalgte ungdom forgæves havde forsøgt, overdrager han med de andres velsignelse Odysseus (Ulixes) retten til at prøve. Her kommer den første beundring af styrken til syne, og de andre, hvis slaphed den gamle tigger havde røbet, rødmer på grund af deres egen vanære.

22

<Αὐτὰρ ὁ γυμνώθη ῥακέων πολύμητισ Ὀδθσσεύς.>

Squalentes umeris habitus reiecit Vlixes.

Odysseus (Ulixes) spænder buen og sigter på et sted over hovedet, og da dørene var lukket, for at man ikke kunne flygte ud af dem, og de fleste var fulde af vinen, lamslået over den nye situation eller i gang med at overveje et eller andet andet, gennemfører han det. Han gennemborer Antinoos som den første af dem alle, han havde overgået de andre i frækhed og skamløshed. Efter at have bevæbnet sig selv, angriber Eumaeus, Telemachos og Philoetius den forvirrede mængden. Alle bliver dræbt, kun to bliver sparet, Pheius kitharspilleren, som var tilkaldt i kraft af sit arbejde og ikke havde gjort noget skændigt i Odysseus’ (Ulixes’) hjem, og Medons, budbringeren, hvis mådehold selv Telemachos roser. De, der var med Telemachus, dræbte Melanthius, en af Odyssus’ (Ulixes’) slaver, som altid på grusomste vis havde oprustet bejlernes uforskammethed. Dernæst hængte de de tolv piger, som havde opført sig skammeligt med bejlerne. Da mordene stopper, tænder Odysseus (Ulixes) ild og renser hjemmet med hellig røgelse og svovl.

23

<Γρηῢς δ᾽ εἰς ὑπερῷ᾽ ἀνεβήσετο καγχαλόωσα.>

Chalcidium gressu nutrix superabat anili.

Ammen Euryclia vækker Penelope og fortæller hvad, der er sket. Da hun ser sin husbond komme i mod sig bliver hun overbevist om, at han ikke er en tilfældig person og afprøver, om det er ægtemanden, ved at spørge ham om sovekammerets regler og placering af ægtesengen. Odysseus (Ulixes) bliver genkendt. Dernæst har de samleje og bruger hele natten på at tale sammen. Her er samlet en elegant og meget passende forfattet gentagelse af alle de prøvelser, Odysseus (Ulixes) har været udsat for.

24

<Ἑρμῆς δὲ ψυχὰς Κυλλήνιος ἐξεκαλεῖτο.>

Tartaream vocat in sedem Cyllenius umbras.