Muren

Som det tidligere er blevet bemærket i denne blog, er der ikke så meget tilbage af det antikke Korfu. Af murene er der dog stadig et enkelt tårn, der stadig står, og det på et sted der faktisk nævnes hos Xenofon.

Spartanerne havde i foråret 374 sendt Mnasippos ud for at få bugt med korfioterne og efter at have hærget landområderne, belejrede han byen. Det medførte hurtigt sult i byen, og de sendte derfor bud efter athenerne. Mens disse gjorde en undsætningsstyrke klar, benyttede Mnasippos sig af ikke helt fine midler for at presse korfioterne yderligere: 

”I denne Tid led Kerkyræerne i den Grad af Sult, at Mnasippos paa Grund af Mængden af  Overløbere bekendtgjorde, at enhver, der kom til ham som Overløber, vilde blive solgt som Slave; og da de alligevel løb over, lod han dem til sidst drive tilbage med Piskeslag. Men Borgerne i Byen vilde ikke atter modtage dem indenfor Murene, i hvert Fald ikke dem der var Slaver, og mange maatte blive udenfor og omkom der. Da Mnasippos paa sin Side bemærkede dette, troede han, at han allerede saa godt som havde Byen i sin Magt og optraadte nu vilkaarligt overfor Lejetropperne; nogle af dem havde han afskediget, og dem som blev i Tjenesten, skyldte han allerede Sold for to Maaneder. Og det var, efter hvad man sagde, ikke af Mangel paa Penge; for de fleste af Stæderne sendte ham Penge i stedet for Mandskab, da det jo var et oversøisk Felttog. Da nu Folkene i Byen fra Taarnene saa, at Posterne blev daarligere bevogtet end før, og at Mandskabet var spredt omkring i Landet, gjorde de et Udfald og tog nogle til Fange og nedhuggede andre. Da Mnasippos bemærkede det, traadte han selv under Vaaben og ilede til Hjælp med alle de Hopliter, han havde hos sig; han befalede Lochagerne og Taxiarcherne at føre Lejetropperne ud; og da nogle af Lochagerne svarede, at det ikke var let at holde Mandskabet til Lydighed, naar det ikke fik det nødvendige Underhold, slog han dem, en med sin Stok, en anden med Lanseskaftet. Følgen deraf var, at de rykkede ud modløse og forbitrede paa ham, hvilket just ikke gavner, naar man gaar i Kamp.

Da han nu havde faaet Soldaterne opstillet i Slagorden, slog han selv dem af Fjenderne, der stod foran Porten, paa Flugt og forfulgte dem; men da de var kommet i Nærheden af Muren, gjorde de omkring og kastede med Sten og Spyd fra Gravmælerne; andre gjorde Udfald ad en anden Port og kastede sig i samlet Trop over dem, der stod yderst paa Fløjen. Mnasippos’s Tropper stod otte Mand høj; men da de mente, at den yderste Fløj var for svag, forsøgte de at svinge bag om den; men da de begyndte at gaa tilbage, troede Fjenderne, at de flygtede, og satte efter dem. De naaede således ikke at svinge op igen, og de, der stod ved siden af dem, kastede sig paa Flugt. Mnasippos kunde ikke komme sine betrængte Folk til Hjælp, fordi han havde nok at gøre med dem, der angreb ham i Fronten; men han blev stående med en Skare, der blev stedse mindre. Til sidst samlede Fjenderne sig og kastede sig alle over Mnasippos og hans Folk, som nu var svundet ind til nogle faa. Da Borgerne saa, hvilken Vending Slaget tog, løb de ud og deltog i Kampen; og da de havde fældet Mnasippos, gav de sig alle til at forfølge Fjenderne, og det var nær ved, at de havde erobret Lejren med dens Pallisadeværk, hvis de ikke under Forfølgelsen havde faaet Øje paa den store Mængde af Handlende, Tjenere og Slaver og i den Tro, at det var vaabenføre Mænd, var vendt om.”

 

De omtalte gravmæler lå tilsyneladende på samme sted, hvor der den dag i dag er en kirkegård, og af muren er der på nogenlunde samme sted tårnet, man kan se på billedet, hvor man i baggrunden kan ane cypresserne på kirkegården. Bortset fra de senere tilføjelser i form af teglbuen (nok fra romersk tid) og den lille helligdom med billedet af Maria der holder barnet, er tingene nok, som de var dengang. Fra tårnet har man førhen kunnet se ud over havnen og landet; landet ligger der stadig, men havnen forsumpede og man har i dag Korfus lufthavn tværs over det gamle havneindløb. Ganske tæt ved ligger det berømte Artemistempel, hvorfra man har gavlskulpturen af Medusa i lystigt knæløb. Selve skulpturen befinder sig på det arkæologiske museum, der desværre mere effektivt end elementernes og vandalernes hærgen holder det skjult for eftertiden, da det ikke har været åbent i nogle år.